Subsea Video-kontrolpanel til Analog og HD-Video løsninger
Panel til indbygning med 15″ lysstærk monitor, USB-videooptager, trinløs regulering af videolampe m.m. Panelet er designet til at passe i et 19″ rack-system. Er designet til indendørs fastmontering i en dykkercontainer, i et overfladekontrolrum eller i en dykkerbil. Panelet er udført i eloxeret aluminium med dimensionerne B 483 mm, H 440 mm og D 207 mm. Multistiktilslutning på bagsiden til kamera og videolampe, samt audio-indgang til ekstern dykkertelefon.
Indbygget USB-videooptager, som lagrer video/audio på internt og eksternt USB-flashdrev, med mulighed for at tage JPEG-fotosnapshot. Fotos tages nemt og hurtigt med et enkelt tryk på fotoknappen på betjeningspanelet, samtidig med at der optages video. Billederne lagres i et separat bibliotek på optagerens flashdrev. Direkte afspilning af optaget video. Mulighed for at vælge visning af dato/tid på videobilledet samt indsættelse af valgfri tekst.
Videolampe kan reguleres trinløst i lysstyrke fra 0-100 procent ved hjælp af betjeningsknappen på panelet.
Mulighed for stort udvidelsesprogram med forskellige indbygningsmoduler, bl.a. skærmopsplitningsmodul, der muliggør op til 4 x kameratilslutninger. Dybdevisning på video.
Brugeren får et flot og brugervenligt video-kontrolcenter med de vigtigste funktioner indbygget, så man som erhvervsdykker kan udføre et professionelt dokumentationsarbejde i forbindelse med enhver undervandsinspektionsopgave.