before

Videoinspektion med tilslutning til flere kameraer

Professionelle undervandsvideoløsninger

  • Undervandskamera til overvågning
  • Undervandskamera til elite-svømmetrænere
  • Undervandskamera til undervandsrugby
  • Videoinspektion af havbrug og dambrug

 

Videokuffert til multi-undervandskamera-tilslutning

Det er løsningen til brugeren, der har brug for at have flere undervandsvideokameraer tilsluttet samme monitor. LH Camera har udviklet et nyt system, hvor brugeren har mulighed for at tilslutte op til fire undervandskameraer til kufferten. Med den nye, indbyggede videosplitprocessor har du nu mulighed for valgfrit at lave den skærmopsætning, der passer til det antal kameraer, der er tilsluttet kufferten. Hvis du f.eks. tilslutter tre kameraer, kan du vælge en opsætning, hvor alle tre videobilleder vises i lige store formater på skærmen.
Kufferten har indbygget 12,1″-monitor i låget. Den fås med både sollyslæsbar monitor og i den normale high brightness 450 cd-monitor. Alle vores indbyggede monitorer i kufferterne er udstyret med beskyttelsesglas over skærmen.
Der er monteret to stk. video-out BNC-stikudtag for direkte tilslutning til videooptager, hvor der er mulighed for at optage flere splitbilleder og et billede i fuld formatstørrelse.
Her får du en transportabel løsning, der er særdeles velegnet til videoovervågning og inspektion, når du har brug for at kunne følge flere undervandskameraer samtidig.

Kufferten har en indbygget 4500 mAh 12 V genopladelig batterienhed med en driftstid på ca. 3 timer. (Batterienhed op til 9 mAh kan indbygges efter ønske). Til opladning medfølger en 220 VAC-lader.
Alle enkeltdele ligger i udskåret formskum.

Et handy og robust produkt, som nemt kan transporteres til det sted, hvor du vil foretage inspektion under vandet.

Verdensmesterskabet i fridykning
LH Camera har leveret et undervandsvideosystem til verdensmesterskabet i længdefridykning i bassin i 2009. Systemet omfatter en videokuffert med 4 x kameratilslutning. Undervandsvideokameraerne bliver opstillet forskellige steder i bassinet, så publikum kan følge med på storskærm i svømmehallen.
Med sådan et nyt system er der pludselig mulighed for at gøre sådanne sportsgrene publikumsvenlige. Ligeledes vil det give helt nye perspektiver for sportsgrene som bl.a. undervandsrugby, elitesvømning og udspring at gøre brug af undervandsvideokamera.

Downloads

Tilmeld nyhedsbrev